SKOLER

Føler vi os godt tilpas i de rum, vi færdes i, bliver vi mere motiverede for at lære. Kedelige rum virker til gengæld uinspirerende. Mørke eller dårligt belyste rum kan gøre os direkte trætte og triste.

Når det handler om læring, så viser alle undersøgelser og erfaringer, at indretningen er en vigtig faktor - dygtige lærere med et højt fagligt niveau, kan ikke stå alene.

Hvis skolens eller uddannelsesstedets indretning fungerer dårligt, kan det føre til:

Urolig adfærd
Konflikter
Nedsat indlæringsevne

Det handler ikke alene om at have de rigtige funktioner. Det handler også om at skabe den rette stemning, fordi rummets stemning påvirker os psykisk og sætter os i en bestemt humør. Det behøver ikke koste en masse penge - det handler om at få de gode ideer og nogle gange om blot at få ryddet op og skabe ro.

Nye rum = Nye tanker!

Jeg har lavet indretningsløsninger for en lang række efterskoler, folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler. Fra mindre mødelokaler, lærerforberedelser, lærerværelser og undervisningsområder. Jeg kan selvfølgelig også hjælpe dig med de indretningsmæssige udfordringer du står med. Ring +45 41610331 eller skriv.

Herunder kommer nogle udvalgte eksempler.

 



SVENDBORG GYMNASIUM

Lokaler og møbler var nedslidte og utidssvarende. Skolen ønskede en mere nutidig, præsentabel og funktionel indretning som både elever og ansatte kunne trives i.
  •  

    Se mere >>>

    Centralgarderoben fungerer ikke alene som opbevaring, men er opholdssted for skolens elever når de ikke er til undervisning. Den nye indretning udnyttede pladsen med både studieborde og afslappende "lavt" ophold med borde og polstrede bænke. På den måde blev garderoben et bedre sted at være, samtidig med at der blev mulighed for at sidde og arbejde alene eller i grupper. Toiletterne blev renoveret og dekoreret med nye farver og fotostater.

    Mit indretningsforslag var i konkurrence med et arkitektfirma fra Odense.Lokalerne blev renoveret i sommerferien 2010 hvor skolen alligevel var lukket. Renoveringen skete i tæt samarbejde med Praksis arkitekter som stod for det bygningsmæssige.Klik på fotografierne til venstre for at se billeder fra Svendborg Gymnasium i stort format.

     

    Se mindre <<<

 



KOLDING GYMNASIUM

På det store gymnasium virkede de eksisterende gangarealer og opholdsområder triste i forhold til den flotte nye centralbygning. Man ønskede at skabe oplevelse, overraskelse og sammenhæng mellem det nye og det eksisterende, som var bygget i 70´erne.
  •  

    Se mere >>>

    Jeg tog udgangspunkt i min egen oplevelse af at komme på stedet første gang og derefter satte jeg mig grundigt ind i hvad gymnasiet stod for. Skolen går ca. 400 år tilbage - grundlagt som latinskole af Dronning Dorothea og er samtidig en moderne skole, med moderne undervisning og god moderne kunst. Mit bidrag skulle ikke bare være dekorativt, men også give stof til eftertanke og reflektion. Hvert område skulle på hver sin måde gives identitet som refererede til indhold og anvendelse.

    YOU ARE HERE blev den første dekoration jeg lagde mig fast på. Et fikspunkt som på de bykort man møder i storbyer. Den blev ret hurtigt efterfulgt af modpolen: YOU ARE NOT HERE, som jeg placerede, så de begge kunne ses fra samme sted, men alligevel adskilt. Udsagnet er enten sandt eller falsk og har derfor reference til matematikken. NUL og ET som er datasproget. At være eller ikke være - reference til Shakespeare og eksistentialismen.

    Fælles for alle dekorationerne er at de kan opleves forskelligt. Også over tid da der er flere "lag". Desuden kan de indgå i undervisningen - feks. de 5 klassiske søjletyper, Fibonaccis "numbers in nature", sattelitfotos fra Mars osv.

    Klik på fotografierne til venstre for at se billeder fra Kolding Gymnasium i stort format. Fotograf: Tage Østbjerg

    Se også Svendborg Gymnasium

     

    Se mindre <<<

 



GRØNVANGSKOLEN VEJEN

Vejen Kommune ønskede blandt andet med opførelsen af en ny moderne tresporet folkeskole, at tiltrække flere børnefamilier.
  •  

    Se mere >>>

    Som ansat indretningsarkitekt fik jeg tildelt den fulde opgave med totalindretning, udbud, licitation, koordinering med arkitekter og skolens projektgruppe, budgetstyring, indflytning, tilsyn og alt hvad der følger med et projekt af den størrelse.

    Udført under ansættelse på Tegnestuen Mejeriet. Arkitektkonkurrencen blev vundet af Arkos arkitekter og Tegnestuen Mejeriet. Klik på fotografierne til venstre for at se billeder af skoleindretningen i stort format.

     

    Se mindre <<<

 



FREDERICIA MASKINMESTERSKOLE

Min opgave blev at modernisere gangarealerne på 3 etager i en eksisterende bygning, så områderne blev omdannet til attraktive opholds/studiemiljø med flere gode siddepladser, i samme høje standard som den nye tilbygning. + 2013: Indretning af administration, mødelokale og teknisk serviceområde.
  •  

    Se mere >>>

    Arealerne var ikke indbydende. Specielt ikke 1. salen hvor der ingen vinduer var (se billederne). Belysningen var søvnig og automater, køleskabe mv. stod løst på gulvet - uden sammenhæng. Møbler, farver og dekorationer var utidssvarende og slidte.

    Når man skal skabe et hyggeligt opholdsområde, hvor der samtidig er meget gående trafik (til og fra undervisningslokaler) er det vigtigt at sidde højt. Høje borde og stole gør at man ikke føler sig "begravet" i forbipasserende. Derfor møblering med højborde.

    Belysningen er altafgørende for et godt resultat og derfor blev glaskuplerne udskiftet med spots på skinner i loftet, som giver et levende og attraktivt lys, som kommer der ned hvor det skal bruges. De lave puffer er til den lille hurtige pause på vej til og fra.

    Automater, køleskab og affaldsspand fik specialdesignede nicher, hvor brugt service også kan stilles. Klik på fotografierne til venstre for at se før- og efterbilleder i stort format.

     

    Se mindre <<<

 



LÆRERFORBEREDELSER

Folkeskolereformen fra 2015 gav en hel del indretningsopgaver og her kom mine evner til at finde kvadratmetre, som ikke var der, virkelig på prøve! Hvor mange folkeskolelærere kan der være i et tidligere pedelkontor? Eller et nedlagt depot?
  •  

    Se mere >>>

    Blandt andet i samarbejde med Holmris+Designbrokers, som er leverandører til undervisningssektoren, lykkedes det at skabe gode og attraktive arbejdsforhold for en lang række lærere på efterskoler, folkeskoler og i andre skoler. Her vises en række forslag, som er udført, men endnu ikke fotograferet.

     

    Se mindre <<<

 

Programmeret og hosted af nordicweb